” Christina paints exquisite portraits in which she says she looks for certain secretive expression and a mixture of an old and contemporary look. This look can very easily be described as timelessness. “
Belgravia Gallery, Surrey Hills, UK
” The fold and draped cloth is a subject matter that Christina feels inpired by, studying it as she would a portrait. She captures the softness, thickness, weight and texture of the fabric, light falling across the surface and shadows absorbed in the deep folds. What also interests Christina is the power of suggestion that cloth possesses – is there something hidden behind the fold or is there an empty space? Is something about to be revealed or hidden, a in the role of stage curtains. “
Ann Symes, owner of Gallery 57, Arundel, UK
” Det mest fænglsende ved Christinas billeder er ved første øjekast den slående kontrast mellem roen i hendes ikonagtige ansigter og den dramatiske drejende bevægelse i stoffolderne. Men er de nu så radikalt forskellige i deres natur, poesi og visuelle sammensætning? Lad os gå tættere på disse billeder.
Man kan uden tvivl genkende barokkens foldemønsters endeløse spiralbevægelse, der – som en melodi – skaber drejninger og vridninger på Christinas fire Crossfold-malerier. Fold på fold, fold efter fold; det er ifølge Gilles Deleuze folden (le pli) i menneskesjælen, som fortsætter sin bevægelse ud i uendeligheden. Men det at Christinas folder bevæger sig inden for maleriernes snævre afgrænsede flade, gør hendes visioner til en slags majestætiske portrætter af Folden. “
Nicoletta Isar, Lektor ved Institut for Kunsthistorie, Københavns Universitet
” Christina Mosegaard bidrager med close-ups af tulipaner. De er ekstremt smukke. Kronbladene fremstår sprøde og tykke, de sortviolette støvdrageres erotiske allusioner lader sig ikke fornægte og kan bringe den afdøde amerikanske kunstner Georgia O’Keeffes blomstermalerier i erindring. Men Mosegaard tilfører sine værker et ekstra element i form af et vanitas-motiv à la det, der fandt anvendelse i mange af renæssancens og barokkens stilleben: Memento mori! Alt er forfængelighed, også denne skønhed forgår, ja selv du!
Og kunstneren lader ikke aspektet blive ved skildringen af afskårne tulipaner, der rent faktisk er ved at ‘være færdige’, nej, malingen løber, også rent materielt er pragten på retur. Kunstneren rammer med sit dobbeltgreb henfaldsprocessen præcist. Æstetikken får sin antitese. “
Kunstavisen om forårsudstilling, Galleri 5000, Odense
” Man overvældes af den nøjagtige og livlige gengivelse, som Christina Mosegaard formår at male frem. Stoffet er så levende, at man kan høre det knitre, og man kan næsten ikke holde fingrene fra lige at røre og derved overbevise sig selv om, at det virkelig ’bare’ er malet. “
Kunstskribent Troels Laursen i Kunstmagasinet Janus
” Bundetheden til det klassiske motiv er meget fremtrædende i Christina Mosegaards billeder. Hun vedkender sig sin kulturarv, tager den op til revision, drejer den, lader sig inspirere af den og får et på samme tid klassisk og nutidigt udtryk frem, for billederne er helt og fuldt udtryk for et menneske af i dag. Her skildres i nutidige ansigter det evigtgyldige: mennesket, menneskelivet, livssmerten, det individuelle stillet over for det fælles, enkeltlivet over for de manges liv. Billederne er også en hyldest til langsomheden, til fordybelsen og til et stort nærvær i livet. “
Susanne Højriis, galleriejer